Jeg lå på en madras, en masse tanker for igennem mig
“Hvor var jeg dog langt ude, nu var der ingen vej tilbage, at en voksen kvinde kunne befinde sig i sådan en situation.
Børnene….
Jeg husker ikke hvordan at jeg kom derfra, husker nøglen der blev drejet om og at jeg fik lov til at gå.
Jeg husker heller ikke hvordan jeg blev modtaget hjemme, men de anede intet om hvor jeg havde overnattet.
Jeg havde fået et job på et plejehjem hvor jeg skulle starte et par dage efter.
Jeg havde stadig sprut i blodet da jeg kom den dag og skulle gå med en som skulle sætte mig ind i den daglige rytme.
Jeg fandt hurtigt ud af at der stod likør og vin i et linned rum, så det besøgte jeg, med meget korte mellemrum.
Det blev opdaget og jeg blev bortvist.
Jeg gik hjem og tog min bil, den havde jeg jo stadig.
Min plan var at køre galt og slå mig selv ihjel
Der stod en kæmpe stor sten i modsatte side, jeg kørte med voldsom fart ind i stenen
Bilen blev total smadret.
Jeg overlevede og der stod en ung mand et stykke derfra, ifærd med at ringe
Så jeg vidste at jeg måtte væk derfra hurtigt.
Fortsættes…