Ditte og lille C ville også gerne ud og besøge Paul i dag, så vi kørte derud sammen.        Først et lille stop hos bageren, som jeg havde lovet Paul.                                                  Det var ellers meningen at jeg skulle trille ham ned til en cafe som ligger i nærheden af stationen men Paul havde for mange smerter.                                                                    Vi satte os alle ud på tarassen og nød solens stråler, kaffen og kagen.                              ” – Der er så meget jeg ville ønske at jeg kunne opleve sagde Paul.                                  Men vi var enige om at det ikke ville være nogen fornøjelse for ham.                                Det var hårdt for ham at sidde, men Paul nægter at ligge i sengen lige til hans krop ikke kan mere.                                                                                                                            Chiara og Paul er glade for hinanden, hun plukkede mælkebøtte blomster til ham og han er taknemmelig over at  have haft muligheden for at se hende udvikle sig.                Ditte og lille C gik på legepladsen, så fik Paul og jeg lidt alene tid.                                    Tid til at snakke om livet og døden.

Kærligst Helle

Jeg har lige talt i telefon med Paul, han var meget deprimeret.                                          Det er svært ikke at kunne gøre noget for ham, men jeg foreslog at han spurgte sygeplejersken efter noget beroligende, der er ingen grund til at Paul skal lide endnu mere end han gør i forvejen.

<3 <3 <3