Min Onsdag ❤️❤️❤️🙏🏻

Der var ikke rigtig noget overblik over hvordan dagen skulle forløbe, for  jeg ventede på at høre om Helena og Noah blev udskrevet for hvis ikke så ville jeg cykle derop.
Først ved halv fire tiden skrev Helena at de skulle blive og at jeg gerne måtte komme.
Jeg havde haft kaffe aftale med Maiken klokken to så den lavede vi om til aftensmad.
Noah var meget dårlig da jeg kom derop, han sov meget tungt  og det var tydeligt at se at Noah havde vejrtræknings problemer.
Jeg ringede på klokken da vi begge to blev bekymret. Sygeplejersken reagerede på samme måde og gav ham ilt igen. Helena fortalte mig at Noah havde haft et voldsomt hosteanfald i nat og at Noah der fik brug for mere ilt.
Nu har han falsk strubehoste, virus på lungerne, lungebetændelse og bronkitis .
Det var meget voldsomt for Helena som græd flere gange.
Nikolaj var taget hjem da jeg kom derop. Helena ikke så meget alene med Noah når vi kommer hver for sig.
Det er også rart at have hende alene og være mor og trøste min ulykkelige datter. Jeg havde taget slik chips og chokolade med og så havde Helena bedt mig om at tage en lille slushice med til Noah og den skulle være blandet. Det tog jeg som en af hver farve hvilket resulterede i at jeg både havde blandet milkshake iskaffe og slushice og fordi at alle farverne skulle være i væltede det ud over den lille kop.
Tror ikke at jeg havde styr på det.
Jeg blev hos børnene indtil Nikolaj og Annabell kom.

Skriver sent men min veninde Maiken og jeg havde det så hyggeligt her til aften.
Vi bestilte Sushi for det havde Maiken ikke fået i mange år.

Jo det var hyggeligt med masser af kvalitetstid og snak om gamle dage, vi har haft rigtig mange spændende og selvfølgelig også mange mindre gode oplevelser sammen i de mange år vi har været veninder.
Det sidste jeg har hørt fra Helena her til aften var at Noah skulle drikke mere ellers skulle han have Sonde men det klarede hun naturligvis før det kom dertil.

Nu kan jeg heller ikke mere og klokken siger at nu er det Torsdag.
Jeg ved allerede nu at der ikke bliver banko for mig i morgen men til gengæld skal jeg vaske tøj, sammen med Birgit i kirpuu og muligvis Susanne vil med og ellers skal jeg også over til hende og drikke kaffe inden min cykel kører mig op på hospitalet,  jeg tror ikke på at Noah bliver udskrevet i morgen.

Maya og jeg hopper i seng nu og så er det tredje dag uden serier 🙄

Godnat og sov dejlig behageligt ❤️❤️❤️

 

 

 

 

 

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.