Vi mødtes på Ballerup postkontor klokken 22 Lørdag aftes og da vi havde fyldt vores lommer, med kondomer og bolsjer tog vi toget til Skovlunde. Der var rigtig meget gang i en fest i et stort lokale i nærheden af det der engang hed Skoven, men der var også en del vagter til at tage sig af de unge, vi fik nogle gode snakke og blev spurgt om kondomer.
Efter en times tid fortsatte vi med toget til Københavns Hovedbanegård. Der er altid festglade unge i togene og på denne tur også en meget fuld pige som kastede voldsomt op, heldigvis havde Bruno en flaske vand hun kunne få. Efter en skøn aften og lidt af natten var jeg hjemme, da var klokken over 02.00 Min ven Jimmy kom kort efter, vi drak kaffe og så lidt fjernsyn før han kørte hjem igen. Jeg gik først i seng ved 6 tiden.
Chiara og Ditte var her omkring kl 16, så jeg fik sovet rigeligt. Ditte er stadig syg, så hun kørte hjem med det samme. Vi gik tur med Maya og så har resten af dagen været som Mormor, en af mine favorit titler. Chiara gad ikke ned og handle, så vi smurte selv vores rugbrødsmadder som bestod af Torskerogn og makrel med Mayonnaise, et halvt stykke klarede jeg og det var ganske flot.
Det var luksus tid for os tre.
Men Chiara havde en rigtig dårlig nat, græd og havde ondt i maven og kvalme. I morges havde hun en voldsom opkast så Ditte kom og hentede hende tidligt. Det var smadder ærgerligt for Chiara og jeg havde så meget vi gerne ville nå at lave sammen.
Min aften nyder jeg her sammen med min Maya, i min sofa med nyvasket sengetøj, kaffe og mon ikke at jeg kan finde noget god underholdning på tv.
Jeg har lovet Ditte at hvis vejret er godt, så cykler jeg derop efter mit besøg på kirkegården.
Kære trofaste læsere, jeg håber at i har en dejlig aften og at natten vil være skøn at komme igennem, med en masse smukke drømme. Kærlige hilsner fra mig <3
Fik desværre ikke skrevet i går, da min lille pige græd efter mig <3