I eftermiddags cyklede jeg med Mickey i tasken og en flæskesteg i kurven, hjem til min Helena.
Vi fik flere timers kvalitets tid bare os to, indtil børnene og Nikolaj var hjemme igen.
Det er virkelig længe siden at vi har snakket så meget og så godt.

Mickey er ikke god til at spise og det er også svært at gi’ ham medicin. Helena forsøgte imens jeg havde ham i favnen, men vi måtte opgive. Han kan ikke døje lugten, forstår ham godt og det smager sikkert ligesådan. “For den da hvor han vred sig i arrigskab.

Det var en stort lækker julemiddags menu som min svigersøn Nikolaj fik tryllet frem til os, jeg havde bare ikke lige tænkt over hvor meget sukker der er i brunede kartofler. Fik det virkelig dårligt.
Rystede hele vejen hjem og Mickey sad uroligt foran. Alligevel lykkedes det mig at cykle hurtigt forbi min mor og far, hvor blomsterne havde savnet min omsorg.

Min lille Ditte har været til hendes sidste eksamen og bestod. Nu mangler hun kun et halvt år af pædagoguddannelsen. Når jeg tænker på hvor mange gange Ditte har været tæt på at opgive, er det “SGU” STORT at hun er kommet så langt. Smukt kæmpet. Mor er meget stolt.