Det er helt forkert af mig at sende glade hjerter og smil på facebook, når jeg i virkeligheden sidder her og er pis’ trist.
For ikke at belemre eller vise nogen hvordan det føles indeni, for at undgå unødvendige kommentarer.
Mennesker vil gerne se glæde og harmoni.
Klokken er 13.45.
Gad ikke stå op selv om jeg allerede var udhvilet klokken 8.
Jeg så en på tv i aftes, en kendt herre fortælle om hvordan man kunne få en dejlig dag, at jeg selv bestemmer hvordan min dag skal være, husker ikke hans navn, men det er også ligemeget.
Min dag måtte gerne være go’ og ville ønske at jeg selv kunne bestemme, men sån’ er det bare ikke i min verden og det ved i godt og at nogen’ prøver at fortælle mig andet nytter intet.

Trist, tuder og bagefter tuder videre fordi jeg er sån’.
Det er 2 måneder og 4 dage siden Mickey var hos mig.
Jeg har lagt et nyt billede af ham på min computerskærm hvor han ligger på et tæppe og hygger sig.
Mangler ham omkring mig, han er her, men jeg får ikke hans forståelse, kærlighed og omsorg.
Når vi mister en af vores allerkæreste, tar’ sorgen forskelligt på os alle, nogen kommer lettere over den end andre, husk at vi ikke er ens i vores tanker, følelser og handlinger.
Bed’ aldrig et menneske om at lade være med at græde, eller at sige :” Kom nu videre med dit liv og lad være med at dvæle over det.

Det handler om mig og mine følelser, ingen andres.

Jeg har Cleanet mit hjem, vil ta et bad og cykle en tur ned i byen.
I aften skal jeg ud og gå natteravn, det plejer at være godt for mig.

Klokken er 14.17.
Jeg skriver igen senere.