10 timer.

Kl var 16.30, stod i vaskekælderen da jeg fik en voldsom trykken i brystet. På en skala fra 1 – 10, lå den på 20.
Ikke ved hjertet, men under højre bryst.
Var nød til at få alt vasketøjet med mig op alligevel. For hvem skulle ellers gøre det.
Kort tid forinden havde jeg revet et lamel hegn ned ude i haven, så tænkte at det måske var fordi at kroppen prøvede at fortælle mig noget.
Aftalte med Paul at han skulle ringe efter en time for at høre om det var blevet bedre.
Min søster var meget bekymret og insisterede på at jeg ringede til lægevagten.
Det var bestemt ikke min plan.
En Læge bad mig blive siddende i sengen, hun havde sendt en ambulance afsted og blev hængedne i telefonen indtil ambulance var her.
Klokken var ca 18.
Fik hverken nøgler eller Jakke med.

Ej synes at det lige var lidt dramatisk nok.
De unge ambulance mænd satte elektroder på , fik tjek puls, blodtryg og temp alt imens de havde kontakt med hospitalet hele vejen

Blev kørt på akut modtagelse og fik en stol i venteværelset.
Der sad jeg i 10 timer i alt, kun afbrudt af Corona test, blod og urinprøver, samtale, mine symptomer, tryggen på maven et par gange, drop og en CT scanning.
Hvis det var tarmslyng skulle jeg videre på Hvidovre gastric enheden. da det er en af de følgesygdomme der kan komme deraf.

En af naboerne havde kontaktet Ditte, da han havde set at jeg blive hentet.
Det var ikke min plan at børnene skulle vide noget før der var et svar.
Ditte gik fra sit arbejde for at køre ud til mig.
Hun kontaktede Helena.
De kørte hver især til hospitalet, men Helena frarådede Ditte at komme ind på hospitalet fordi at hun var gravid.
Det ikke nemt med de to.
Jeg var glad for at Helena var her, men slemt over at vide Ditte var kørt hjem til Rungsted på den måde, hun var meget ked af det.

Helena ønskede at blive hos mig men efter flere timers venten og beskeden om at der kunne gå yderligere mange timer, syndes jeg at hun skulle køre hjem til familien.

Først skulle jeg faste.
De snakkede mavesår.
Men så gik jeg i gang med automaten med den gratis kaffe.
Corona har virkelig sat sine spor på hospitalet.
Selv om der lå syge mennesker på stolene, måtte det ligge i mange timer.
Du skal være døden nær for at få en seng.

Nøjjj hvor jeg frøs, sad med min T-shirts og klipklapper.
Bad om noget tæppe og fik et.

Jeg blev udskrevet ca 10 timer efter.
Fik en meget kort afsluttende samtale. Stående.
Der ikke var noget galt med mine organer.
Ingen udredning ellers. Fortsætter smerterne skal jeg ha’ en kikkert undersøgelse.
Hun påpegede at det er Hvidovre som skal behandle mig ved mavesmerter. Det ved jeg udmærket godt men det gik så hurtig.
Løsladt.
Fik lov til at ta tæppet med hjem.
Var blevet tilbudt at kunne overnatte hvis jeg var bekymret om at gå alene.

Selv om det var så tidligt om morgenen, ringede jeg til Paul
Følte mig ganske utryg på gaden, vi snakkede hele vejen hjem.
Birgit havde en ekstra nøgle så hende måtte jeg kime ned.

I dag vågnede jeg ved 14 tiden.
På en skala fra 1 – 10 har jeg nok en femmer.
Ringer til Gastric enheden som det første i morgen.
Annelie tilbød mig at komme herned og lave suppe til mig, hun er et dejligt menneske.
Birgit er jo lige inde til højre, så føler mig tryg.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.