Lad aldrig solen gå ned over din vrede

De stridigheder skiller os ad, så meget ondskab der følger                                        Hvert ord der kommer strømmer ind som store brusende bølger                                      Ondskaben vokser uendelig stor,                                                                                  som tjørnehækken der hastigt gror

En voldsom smerte, en flod af triste tanker                                                                        hvorfor kæmpe imod kærlighed , når hjertet stadig banker                                                varmen vi følte for hinanden engang                                                                          drager med det allersidste åndefang

 

 

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.