De stridigheder skiller os ad, så meget ondskab der følger Hvert ord der kommer strømmer ind som store brusende bølger Ondskaben vokser uendelig stor, som tjørnehækken der hastigt gror
En voldsom smerte, en flod af triste tanker hvorfor kæmpe imod kærlighed , når hjertet stadig banker varmen vi følte for hinanden engang drager med det allersidste åndefang
Hvis du vidste hvordan det føles at se et smilende menneske have svært ved at le en skinnende sol som altid blænde langsomt går ned og til sidst forsvinder
Hvis du vidste hvor hårdt små ord kan ramme om det er godt eller ondt kan være det samme ikke altid sagt som ment men det ved du først når det er for sent
Hvis du vidste at i dag var din sidste og for dig i morgen et hjerte briste selv om solen skinnede og fuglene sang kyssede du livet for sidste gang
Helle
Vi er her Omkring os flyver fugle og regnen vælter ned Ikke noget eventyr Men der er tegn på liv Var der nogen der sagde noget sagte stemmer De taler ikke til os Vi er her Våde veje og den kolde vind Hvor finder vi varmen når solen er gået ned Himlen græder Vi gemmer os, i ly fra verden langt bort hvor ingen kan se os Der hvor intet gør ondt
Der hvor græsset er smukt og grønt, hvor solen stråler helt ind i sjæle findes der en livets vej i nød og tid til dvæle
Se livet blomstrer , iblandt rosentorne og forglemmigej frie fugle flyver i storm men finder altid vej
Helle <3
Digt.
Intet var så svært for mig
min trofaste kære ven
jeg vidste godt hvor det bar hen
og du kommer aldrig igen.
Da jeg lagde dig i jorden
fik du kærligheden med
dit smukke lille væsen
mod himlen var fløjet afsted
Minder om os to jeg favner
sørger, længtes og savner
dit bankende hjerte og smukke sind
som du gav mig fra den dag jeg lukke’d dig ind.
<3 <3 <3
Views Today : 21
Views Yesterday : 44
Views This Month : 271
Views This Year : 34922
Who's Online : 0