Åben og ærlig naturligvis

At være blogger har sin pris for det handler om at turde være 100 % åben og ærlig , dele de svære og sårbare dage selv når det gør ondt.
Der lhar været hårde tider men jeg vidste hvad  jeg gik ind til , for 10 år siden da jeg valgte at dele mit liv på godt og ondt offentligt .
Kampen for at holde mig ædru, livet med diagnosen Borderline og periodevis depression som først blev opdaget da jeg efter ca. 50 år med alkohol som min livsledsager blev ædru , men først efter et par år i misbrugsbehandling Lænken og Kagshuset her i Herlev og derefter Behandlings center “ Ringgården i Middelfart i tre måneder, som kommunen først  ikke ville bevilge da det var temmeligt dyrt og skulle man ikke troede på at jeg ville gennemføre de 3 måneders ophold.
Men jeg snød dem og helt uden tilbagefald.
Der var jo et liv at se tilbage på for at finde svaret på
hvorfor Helle drak og kun havde valgt at leve i druk /voldelige forhold og ægteskab.
Jeg startede på at skrive min livshistorie imens jeg var på Ringgården og for to år siden udgav jeg første del af to bind “ En som bare er der”. Igennem forlaget Mellemgaard.
Bogen er meget barsk og starter da jeg var en ganske lille pige som vokser op med en far som er alkoholiker og tæver min mor og flere af mine 7 søskende.
Jeg selv bliver sexuelt misbrugt  som 6 årig af min fars beskidte druk ven da han fik lov til at ta mig med hjem.
Bogen er barsk fra start til slut.


Anden del er ikke skrevet endnu, måske fordi at jeg ved hvor stor en proces det blir for mig at gå igennem følelsesmæssigt.
Indtil da fortsætter jeg stadig med at skrive min blog selv om den også har givet skår i glæden og knust mit hjerte .
Jeg undlader gerne at offentliggøre personer,  hvis de gør mig opmærksom, det har de krav på.
Jer som har fulgt mig igennem årene ved også hvordan jeg blev Jagtet i flere år af en mand på grund af min blog.
Så jo jeg har været MEGET ÅBEN og ærlig men mangler et filter så derfor får jeg også mine smæk .

Her til aften har jeg haft gæster til Middag, min gode ven og overbo Michael og hans skønne veninde som jeg ser frem til at lære bedre at kende.
Menu : Stegt kylling i airfryer med masser persille, flødekartofler og blancheret broccoli
Dessert flødeboller med lakrids / hindbær og honningsnitter ingen hjemmebag i dag.
I morgen skal jeg til Frivillig Fredag i Ballerup hvor alle Ballerups frivillige er inviteret til fest, så der møder vi natteravne naturligvis også op med vores fine gule jakker.
Godnat og sov dejligt alle mine trofaste kære læsere

Kærligst Helle 🙏❤️

 

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Dette site anvender Akismet til at reducere spam. Læs om hvordan din kommentar bliver behandlet.