Det blev ikke til nogen rigtig god nattesøvn, så dagen har været præget meget heraf . Susanne skrev til mig i morges om hun måtte tage med mig over til Paul og den gestus tog jeg hjertens gerne imod, for vidste godt at det ville blive noget følelsesladet.
Maya har haft svært ved at gå de to gange vi har været ude, men det må dyrlægen kikke på Mandag når hun også skal derover og have en tandrensning.
Pauls lejlighed skulle synes klokken 11. Jeg havde medbragt en kande kaffe til os.
Det tog lang tid for den unge mand at gå lejligheden igennem. Jeg satte Pauls benprotese til udsmidning, vidste ikke hvad jeg ellers skulle og ville bestemt ikke tage det med hjem.
Susanne ville gerne hjem og male videre på mit hegn men jeg insisterede på at vi venter til i morgen.
Her inde i lejligheden er der stadig uorden “ROD” og det stresser mig vildt, så jeg føler at det er vigtigst lige nu.
Helena og familien skulle på kræmmermarkedet i Ballerup og også søster. Ditte, C og jeg tog også derud selvom ingen af os var på toppen. Men da vi kom var Helena og familien på vej hjem.
Vi tre fik nogle hyggelige timer sammen, spiste en box med kød ris og salat, C fik prøvet lidt forlystelser og så var vi klar til hjemturen.
På afstand så jeg mit ældste barnebarn Nikita, har ikke set hende siden hun var 13 år det er 10 år siden. Kunne dårligt kende hende igen, Nikita virkede fremmed for mig og overraskende nok følte jeg ikke noget særligt. Hun gik sammen med sin mor, Ditte hilste pænt på dem men blev naturligvis ignoreret. De så lige igennem os. Det er okay, tiden læger alle sår. Til gengæld mødte jeg søsters børn Susan og hendes datter Chanell, det var helt rart med et gensyn.
I morgen skal jeg ud på kræmmermarkedet igen, men for at gå natteravn fra kl. 19 – 22. Det skal nok blive sjovt.
Det dejligt at være hjemme hos Maya, vi skal ind under dynen og se fjernsyn. Pas nu godt på jer selv og hinanden derude.
Kærlige hilsner fra mig.