Det var ikke nemt at få lille C til at sove i aftes, hun havde gang i en lille leg i sengen som jeg ventede på skulle gøre hende træt nok. Hun sagde ” Mormor dyne på ? Ja svarede jeg og så lagde C dynen over mig med ordene ” Godnat, sov godt. så tog hun dynen af mig og lagde sig ned, rejste sig igen og gentog legen, igen og igen og igen nok i over en halv time tror jeg. Klokken var tæt på 22 før C sov.
Da klokken var 8 i morges vågnede hun og var glad ønskede dog ikke noget mad men lidt at drikke. C blev dårlig, kastede op og ønskede bare at komme i seng igen. Hele tre timer sov hun og nåede at kaste op 3 gange i sengen , heldigvis havde jeg taget håndklæder med i seng. Ditte hentede hende tidligt. Vi havde trods alt haft en dejlig eftermiddag, aften og morgen sammen.
Straks efter at de var kørt lagde jeg mig til at sove på sofaen.
Jeg ringede til Birkholm kirke i går og aftalte at Paul kommer i Jorden på Tirsdag kl. 13.30. men først skal jeg give krematoriet besked på at jeg henter ham der i urnen. Det har taget sin tid, for jeg har ikke haft pengene.
Vander min have nu og så skal Maya og jeg bare ligge her i sofa. I morgen skal jeg være sammen med Ditte og Chiara, vi ved bare ikke endnu hvilken aktivitet vejret vil være god til.