Igår aftes lyttede jeg til meditation : Den lille krukke sejler væk.

På tanker og følelser.

Gik ned af nogle trapper til en smuk strand, 5 trin. Solen skinnede varmt på min krop.

Kunne sagte høre de små Bølgers brusen i vandkanten,. Jeg skulle lægge alle mine bekymringer ned i en krukke med låg, sætte den ud i vandet og se den forsvinde i det dybe hav.

Mine tanker kredsede omkring mit ældste barnebarn Nikita. Det er snart 5 år siden at jeg så hende sidst.

Jeg var dum at sende en hilsen igen modtog beskeden . “Kan i ikke snart fatte at vi ikke er interesseret i hverken at høre fra jer eller noget andet !!!!.Lad os for satan for titusinde gang…. Tak….

Det var fra Nikitas mor.

Jeg lærer aldrig at passe på mig selv.

Helena og de tre små ser jeg heller ikke… Tog åbenbart fejl da hun krammede mig nede i byen. Telefonerne er blokeret for kontakt fra mit nummer.

Det var en dejlig afslappende meditation og hjalp mig noget af vejen. Krukken lå i det dybe vand men forsvant ikke helt.

Jeg er helt sikker på at Bisættelsen igår åbnede op for endnu flere sørgmodige tanker.