At vågne op i dag var en blanding af narkose og de tungeste tømmermænd.

Hvem kan håndtere ondskab ?.. væltede lidt rundt.

Der er så meget som jeg må undlade at fortælle jer, så derfor kan mine reaktioner naturligvis være svære at forstå. Det er meget meget længe siden at det har været sån her, tror at det var under min behandling på Ringgården.

Igår gik jeg i regnen på vej hjem med Mickey i tasken vrælede, det hele virkede så urealistisk og surrealistisk. Så ingen mening med livet. fødderne rystede under mig. Da jeg kom hjem tog jeg nogen af de små gule og min sædvanlige sovemedicin, men tankerne og min hulken ville ingen ende ta’. Jeg bad om ro i hovedet, men fik den ikke.

I dag har jeg boet i min seng, men lige taget mig sammen til et bad.

For lidt siden stod der to naboer og sloges nede foran min opgang, det var uhyggeligt. Verden er ond, mennesker kan være så modbydelige ved hinanden og jeg forstår det ikke. Vi er her ikke så længe og nogen går før tid.

Det ville være rart ikke at tænke mere, at få fred for alt hvad som gør ondt. Hvis livet ikke er et rart sted at være.

Her er ingen der kan holde om mig, sån så det føles rigtigt og varmt. Det har vi allesammen brug for.