Det blev aldrig mig og min søns far, jeg mistede mine følelser for ham da jeg havde født.

Billederne her, eller resterne af “Vores lille familie”
Ja jeg fik senere en meget Jaloux mand som rev dem i stykker.
I skolen blev jeg mobbet over at jeg havde fået barn med en “ Fremmedarbejder.

Da min modermælk var meget vigtig for lille Jimmymalkede jeg det ud så han fik det helt fra fødslen og til han var over 2 år.
Den første store operation var barsk for lægerne troede stadig at Jimmy ikke ville klare den.

Jimmy var nu 1 år og vi havde bare ventet på at han blev gammel nok til operation.
Hver eneste dag fik han hjertemedicin og vanddrivende medicin for hans lille krop blev meget væskefyldt.
Da Jimmy var blevet et halvt år fandt jeg Bent  han var lærling i  supermarkedet i bebyggelsen som vi boede i.

Bent var også med  os, ved den store operation han var en god støtte men han tog hjem igen om aftenen de dage han kom.
Operationen forløb godt men med stor bekymring, jeg var altid sikker på at miste Jimmy.
Påførte mig selv så meget smerte hver eneste dag.
Må altså henvise jer til at læse bogen for der er så mange indtryk, følelser og fortællinger om operationen som ikke kommer med her fordi det kun er kort fortalt.
At være 16 årig mor til en hjertesyg lille dreng er ubeskriveligt for jeg gik i min helt egen lille verden kun med tanker for min søn.
Jeg var hos i nærheden af Jimmy døgnets 24 timer.

Min mor var altid med os, hun følte at Jimmy også var hendes søn for som hun sagde så var hun også med til at føde ham og det havde hun jo egentlig også ret i.