
Heldet følger de tossede og heldig synes jeg selv at være da jeg fik en afbuds tid hos frisør Fifi i formiddags og ovenikøbet var godt tilfreds med resultatet. Altså når man tænker på at mit hår efterhånden er blevet virkelig ødelagt af afblegninger og hvor utilfreds jeg var efter at jeg havde siddet hårmodel til en eksamen så er jeg glad for mine lyse striber og toning. Der blev virkelig kælet for mit hår, de var to om det og det blev behandlet skånsomt.
Imens jeg var hos frisøren havde jeg en video konsultation med min læge som konstaterede at jeg har fået en Urinvejsinfektion . Det er godt nok mange år siden at jeg har haft sådan noget og har virkelig ingen anelse om hvordan det fandt vej til mig, men lidt av. Jeg er gået i gang med at julepynte, der er jo 5 flyttekasser og mere til så er nød til at starte nu. Blev altså vildt glad over at se den smukke sne som faldt lige så stille ned og dækkede min tornerosevej. Glæder mig faktisk til en ordentlig kælketur, men sådan er det jo hvert eneste år og jeg skal nok komme afsted med det igen, gerne sammen med Ditte og Chiara, varm kakao og hjemmebagte rosinboller. Min elskede storesøster har inviteret mig på frokost inde i byen i morgen det glæder jeg mig meget til , søster er god til at finde sådanne steder på Take offer, som er ret så gode tilbud af højbelagt smørrebrød, men også alt for meget mad til min lille mavesæk men så får søster bare ekstra. Jeg må hellere komme ind og lægge rent sengetøj på og kravle under dynen.
Godnat og sov dejligt alle mine trofaste skønne læsere.