Havde så svært ved at stå op sammen med uret, blev ved med at rykke tiden.
Usikker og lidt bange for hvordan min dag ville gå, hvilket jeg slet ikke havde behøvet.
Det var dejligt at være sammen med børnene og de blev glade for deres gaver, alle fire.
Annabell og William sad begge hos mig, lige til jeg tog hjem og Sofie var også kærlig og nærværende, men mest da jeg kravlede op ad trapperne og hoppede ind i hendes seng, der snakkede vi bedst.
De små ville gerne at jeg både blev og spiste og sov sammen med dem.
Vi havde hinanden i flere timer, før jeg tog bussen hjem igen.
Jeg føler mig meget taknemmelig og velsignet med alle mine børn, store som små.
Det eneste jeg ønsker mig til jul, koster ingen penge <3 . I dag er det et halvt år siden at Mickey og jeg sagde farvel.