Sov ikke så længe i dag, så Mickey og jeg var tidligt i parken. Stille og fredfyldt, kun lyden af ændernes smukke rappen nede i søen.
Dagen har været hyggelig, motivationen for at skrive kom til mig som vinden på en varm sommerdag… Det lød da sødt…
Meeeeennnn for pokker hvor ser jeg ud, i tre dage har jeg været hævet omkring øjnene. Troede først at det var på grund af alt det vand som jeg pumper i kroppen. kontaktede hospitalet og fik besked om at det måtte være noget allergi.

Søndag har jeg tilmeldt mig photomeetup, men tar’ naturligvis ikke afsted sån’ her.

Sidste års høst af rabarber lå gemt i min fryser, der blev til tre store glas sukkerfri marmelade, det var vellykket, smager godt.

Dummede mig i aftes, fandt billeder af Nikita på facebook og læste om hvor lykkelig hun er.
Jeg behøver jo ikke se tilbage og ønske at mine handlinger dengang havde været anderledes. Der er snart gået seks år til April fylder Nikita 20. Hun kommer aldrig tilbage. Det er hårdt at hun slet ikke har brug for mig i sit liv som jeg har for hende.

Næste weekend kaster jeg min kærlighed over til mine vidunderlige drenge i Jylland, min søn Jimmy og svigerdatter Line <3