I dag blev Williams 11 års fødselsdag fejret og det var en ganske hyggelig begivenhed. Vi var mange gæster, men kun Ditte, lille C og jeg var fra Williams familie, resten af de skønne gæster var Nikolajs familie. Stemningen var god og der var masser af kager som altid når den lille familie holder et arrangement. Tror faktisk at der var 9 børn.
På vej hjem cyklede jeg ind på kirkegården, satte en lyng plante og rodede lidt i jorden. hos mine forældre og mine to små Mickey og Tiny.
Min skønne barndoms veninde Gitte, har også fødselsdag i dag desværre bor Gitte på langeland så det er langt at rejse for et stykke lagkage. Men min skønne pige, Maya og jeg kommer snart, det lover jeg dig <3
Sådan så jeg ud da mit misbrug var på det højeste, familien havde fået mig indlagt på den lukkede afdeling på psykiatrisk hospital. I går var det 9 år siden jeg sagde farvel til min dengang bedste ven Alkohol.
Jo der er så meget at fejre .
Jeg må hellere få pakket til strandturen i morgen sammen med Ditte og lille C og forhåbentlig også William og Annabell hvis de vil med.
Godnat og sov dejligt mine trofaste fantastiske læsere.