Må sige at jeg havde en skøn aften i går, var ude og spise på en smuk lille ældre kro meget langt herfra. Min nat var mindre heldig, jeg skulle starte på noget nyt medicin til at sove på, men dog ikke rigtig sovemedicin og jeg fik ikke lukket et øje. Produktet hedder Phenergan og er på 25 mg. Lægen som ordinerede dem havde ellers lovet at jeg ville gå ud som et lys efter et par timer. Hun henviste mig også til en psykiater, da mit sidste halve år har været så problematisk og hårdt at jeg ikke har kunnet se nogen løsning men bare ønskede mig væk herfra. Politiet har været hos mig tre gange og sidst kom der to mand høj for at ta mig med men efter en god snak kunne de godt se at jeg ikke lige der var selvmordstruet. Nogen havde tilkaldt dem, igen. Jeg har ikke haft så voldsomt sorte tanker om døden de sidste 11 år hvor jeg har været ædru. Det værste er at jeg ikke frygter døden. Jeg frygter livet. Lige nu har jeg god periode, men mangler ro stabilitet og tryghed i mit liv. Det skylder jeg Ditte og Chiara men også mig selv. Nu vil jeg ønske jer alle en dejlig nat med smukke drømme, vær god ved jer selv og hinanden.