Snart er Paul her ikke mere.                                                                                                En læge kom ind for at se til ham og meget hurtigt lagde hun og Paul en plan for hvordan han kan få hjælp til at sove ind hurtigere.                                                              Det er Pauls eneste ønske nu.                                                                                            Paul  har så mange smerter, sover ikke,  har ingen appetit.                                            kroppens funktioner står af.                                                                                                Præparater som Oxycodon som er et morfin lignende middel og Metadon  hjælper ikke på hans smerter.                                                                                                            Fra i aften vil han få ekstra sovemedicin og i morgen eftermiddag vil Paul få øget dosis af smertestillende og sovemedicin så dagene bliver kortere og han til sidst sover ind.    Samtalen kom som et chok for mig, så  jeg brød sammen.                                               Lægen forklarede at det vil ske snart  så Paul og jeg skulle bruge tiden på at få talt sammen.                                                                                                                              Hvem passer på dig spurgte hun mig.                                                                                “- Det er der ingen der gør sagde Paul.                                                                          Paul fortalte lægen at han var bekymret for hvordan det skulle gå mig når han ikke er mere, men hun beroligede ham med at de nok skulle tage sig af mig.

Pernille havde hentet mig hjemme så vi sammen kunne køre i Pauls lejlighed for at hente  kasser med bleer og Stomi poser.                                                                            Vi havde ellers haft det hyggeligt lige fra vi ankom på hospice.                                        Jeg havde hjemmebagt kage og rosinboller med og købte cafelatte til os fra automat.      Pernille er en meget omsorgsfuld og hjertevarm kvinde så det betød meget for mig at hun var der.                                                                                                                          Pernille gav os alene tid.