Vi sov først ved et tiden i nat da der var så meget spændende på nettet som Belle og jeg simpelthen ikke kunne løsrive os fra.
Jo Belle havde svært ved at få mormor op, ikke før vækning på min mobil gik igang kl. 10.04. Dut.
Så var vi igang.
Annabell spiste Chokopop med mælk og mormor ristede en krydderbolle, det smager himmelsk til et stort glas kaffe med mælk.
Først tog mormor et bad men så ville Belle også.
Maya kom også på en lille tur før vi travede ned mod Big.
Det blev frokost tid og den spiste vi på Dalle valle. Desværre kom vi kort før at det begyndte at myldre ind med gæster.
Tjeneren havde ført os hen til et bord lige ved siden af buffeten og det var ganske generende at sidde så tæt op af alle de sultne sjæle som gik deres gang meget tæt op af vores bord så der med sikkerhed fløj støv og andet op i vores mad som jeg helt mistede lysten til og det var ærgerligt for jeg var okay tilfreds med udvalget denne gang.
Tiden passede fint med at vores film startede kort efter frokosten.
Belle havde fået bland selv slik i Føtex og vi havde købt lidt kage i bageren hvilket var fjollet da jeg jo havde bagt kanelsnegle i går.
Så var vi klar til filmen Lassie
Den var sød men langt fra den Lassie som jeg så som barn, for den var både spændende sjov og sørgelig hvor den her kun var for små børn tænker jeg. Men stadig var Lassie en vidunderlig Hund som altid.
De unge hentede os og satte mig og Belle af så vi kunne løbe op efter hendes ting.
Belle og mormor sluttede af med et stort kram, for pokker hvor vi har haft nogle dejlige dage sammen.
Tak for lån kære Helena og Nikolaj.
Maya og jeg gik en lille tur og min kære Birgit var lige på et fransk visit.
I aften starter jeg på ny serie som er blevet anbefalet at se af Sia og hun er fantastisk til at informere mig via sms herligt.
Ja i dag er det Valentines dag og også jeg har fået smukke roser af ….. Mig
Havde Paul stadig levet havde jeg fået blomster af ham , det gjorde han når der altså ikke var nogle kærester i hans liv .
Nu er det tid til at starte op på ny serie så jeg vil hente dyne og puder til mig og Maya.
Godnat alle mine kære læsere ❤️❤️❤️