Det meste af dagen har jeg brugt med at stå i køkkenvinduet, ikke noget jeg normalt plejer.
Paralyseret er nok det rette ord.
Som i skolen når der skulle deles hold og du stod som den sidste.
Det har nok de fleste oplevet i løbet af skoletiden.
En følelse af ikke at være god nok.

På Søndag skal der være et arrangement som jeg tilmeldte mig til, som den allerførste.
Var lige inde på siden tidligere bare for at finde adressen. Jeg stod ikke på listen til at deltage.
Der var simpelthen udvalgt 5 personer ud af syv.
De samme fem som altid får en plads i rækken.
En meget kedelig følelse.
Kom ud på en lang flyvetur men befinder mig nu på en våd landingsbane.

Sjovt nok var det første jeg tænkte til morgen : At nu skal der ikke falde noget ned over mig i dag.