Det har været helt rart med en rigtig Helle & Maya dag, Vi har bare nydt hinandens selskab. Min Helena og familie var lige hurtigt forbi for at hente nogle ting som Sofie glemte i går og kørte straks igen. Ditte lod mig også være i dag, men skrev at hun vidste at jeg ville have ro. Det var meget betænksomt og virkelig rart at de tænkte på mig. Jeg bestilte varer fra Rema og i løbet af en times tid kom der en ganske ung mand med poser, må sige at han gjorde det godt lige bortset fra mine maste bananer. Der er så meget der skulle ordnes men det må vente. Jeg har forsøgt at udføre nogle af øvelserne for mine arme, men kan simpelthen ikke finde ud af det. Tænker at det er på tide at jeg spiser noget, så det bliver pasta med revet ost. Så til alle jer der stadig er vågne en kærlig hilsen med ønsket om at i har en dejlig aften fyldt med kærlighed.
Helle