Et ildebefindende .

Det gik fint da jeg satte mig ind i den første bus mod Rungsted, men da jeg skulle stå af på Nærum st for at ta den næste bus til Rungsted gik det helt galt.
Jeg mistede kontrol over min krop, faldt på trappen ud, troede at det ville være mig umuligt at komme over til stoppestedet.
Er sikker på at andre mennesker tænkte at jeg var beruset.
Benene forsvandt under mig, jeg var svimmel, rystede og havde svært ved at se.
Ditte ringede om hvor jeg var.
Havde igen taget den forkerte bus.
Der var langt over til den rigtige, utroligt at det lykkedes mig at komme over krydset.
Flere gang var jeg ved at bede de forbi passerede om hjælp.
Vraltede rundt og holdt fast i hvad der kunne støtte mig.
Ditte i telefonen sagde at det var bedre om jeg tog hjem igen, men det turde jeg ikke, måtte videre så Mario kunne ta imod mig.
Min svigersøn er virkelig omsorgsfuld over for mig.

Havde først tænkt at det måske gik over, men da Mario kom kørte vi til Herlev hospital.
Mario måtte ikke komme med ind, men jeg ved at han ventede udenfor i 45 min.
Blev tilbudt en kørestol.
Jeg synes at der blev taget godt imod mig og var grundig med undersøgelserne.
Ekg var fint, kroppen fungerede, blodprøver, viste at jeg manglede væske, blodtrykket var for højt og Blodprocent for lav, men de fandt Ikke noget alarmerende, kunne ikke give nogen forklaring på hvad det var, end et ildebefindende.

Det var lykkedes Helena at komme ind på afdelingen, selv om pårørende ikke måtte komme ind.
Min datter er en meget handlekraftig pige når det er nødvendigt.

Jeg var glad for at hun var hos mig igennem det meste af forløbet og hun kørte mig hjem igen.
I dag har snakket med sygeplejeske fra min læge som også havde forsøgt ringe til mig om blodtrykket i går.
Hun følger op på blodprøverne og ringer til mig i morgen om det videre forløb.
Jeg bliver hjemme de næste dage.
Havde sån’ glædet mig til at være sammen med den lille familie i Rungsted.
Jeg er inviteret til min Niece Sandras 18 års fødselsdag på Søndag, men Sandra bor hos min lillebror i Holbæk, må sande at det fremover vil være dumt at køre med det offentlige alene.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.