Det er da bedrøveligt at når mennesker går bort som jeg har kendt hele livet da de er familie, eller som jeg har en relation til alligevel ingen besked får.

I dag forsøgte jeg igen at ringe til Jørgen som var min mors venindes søn og Jørgens far var min fars kammerat.
Jørgens far var også gift med min farmor engang men lige meget med det.
I dag tænkte jeg at måske Facebook kunne fortælle mig noget på hans profil.
Først så jeg gamle fødselsdags hilsner fra 2024 og så kom det “ For pokker det gør ondt.
Jørgen havde kræft ligesom min bedste ven Paul og lå også på hospice lige til han sov ind.
Jørgen var 2 år yngre.
Der var bare også det at vi var mere glade for hinanden end hvad var tilladt og det kan være svært, men vi gik aldrig over grænsen.

Nu er du bare væk, vi fik aldrig sagt farvel men jeg
vil bede for dig og også du skal have dit billede i glas og ramme ved siden af mine to brødre Johnny og Christian og Paul for du har jo også altid haft en stor plads i mit hjerte ❤️🙏🏻

Alt bliver bare så ligegyldigt lige nu, tror bare at jeg har brug for at kravle lidt ind i mig selv.

Godnat alle mine skønne trofaste læsere, forstå nu at tiden vi har sammen med dem som betyder allermest for os er så kort og pludselig står vi tilbage og fortryder det vi ikke fik sagt eller gjort.

Jørgen gav mig altid smil og glæde når vi mødtes,    sidste gang vi var sammen byggede han min lille tarasse fordi at han vidste at jeg dengang havde brug for at kunne sidde ugeneret og alene og ellers fandt vi hinanden på telefon eller Facebook.
Jeg har lige siddet og læst nogle af vores samtaler på Facebook
her får jeg et stort smil på læberne 🤭
Jeg har sat et foto i ramme men da var Jørgen en del  år yngre men dejlig glad 🙏🏻❤️.

Det er rigtigt at hvad man ikke ved har man ikke ondt af
Men når man så ved det
Er smerten mere pinefuld er jeg overbevist om.

Jeg skal nok finde dig igen ❤️🙏🏻

Screenshot