Det har været en lang tung dag, men jeg må prøve at gøre den kort.                                I fem timer var jeg på frisørskolen.                                                                          Mathilde som jeg sad model for på hendes Svendestykke, var en virkelig dygtig omsorgsfuld smuk pige på bare 21 år.                                                                                Vi var ret mange modeller og flere af os var nok lidt skuffede over at  det slet ikke blev den frisure som vi havde ønsket os og var blevet lovet.                                                      Det gik hårdt ud over mine operations ar, da jeg stadig har nogle tråde siddende og det stadig er ret nyt.                                                                                                                  Hvis så bare at der var blevet serveret en kop kaffe eller vand, men der var ingenting og havde jeg vidst det var min termokande selvfølgelig kommet med.                                Da vi var helt færdige og de mange dommere havde givet deres  vurderinger, gik jeg ned til en blomsterhandler og købte en smuk buket til Mathilde hvor hun selv havde valgt farverne.                                                                                                                      Jeg syndes at det var flot at Mathilde også kunne håndtere at  passe på mit ansigt samtidig med  den stressede opgave hun stod med, så det lod jeg selvfølgelig falde lidt ord om til dommerne og er sikker på det er med i hendes bedømmelse.

I morges var jeg lykkeligere end nogensinde,  men nu er jeg bare  en ulykkelig  såret kvinde..  Så hurtigt blev tæppet revet væk under mig, at det  ikke giver nogen mening,    Jeg  vil som altid berette om mit liv for jer,  men først  når smerten har fortaget sig .

Kærligst Helle