I dag skreg haven på mig og det kunne jeg sagtens forstå, den trængte virkelig til en kærlig hånd og den er jeg jo heldigvis udstyret med .
Helle mor kan være ret effektiv. Der blev også kælet for Mayas lille gravsted .
Det pyntede jeg med friske blomster, gran og keramik fugle og tændte hendes lys, men der skal mere gran på så hun ikke fryser når sneen falder.
Dengang min afdøde mor lå på kapellet ved Herlev hospital tog jeg derover for at se hende en sidste gang og da der opdagede at hun ingen strømper havde på fik jeg bedemanden til at komme hjem til mig og hente et par.
Min mor skulle ikke fryse.
Det lidt sjovt med mig, jeg pakker også alle dukkerne ind i tæpper og tøj når Chiara lader dem ligge helt nøgne.
De er kolde nok i forvejen, især min mor.
Alle skal puttes og have det godt i min verden, dyr mennesker, døde som levende.
Og ingen skal være alene.
Jeg ved ikke hvad planeten hedder, den som jeg kommer fra.
Det blev godt nok en tidlig beretning i dag men så er der også plads til at ligge inde i sengen og se en god film tænker jeg.
Ønsker jer alle en dejlig aften og nyd hinandens kærlighed til fulde.