Jeg elsker at cykle i regnen. I dag er det Tirsdag som betyder ” Selvhjælps gruppen”.
Dagens emne var natur og kæledyr. Det lyder nok som en lille udfordring men for mig, var den stor.
Var helt tilbage til mine første år sammen med familien på stranden, ungdoms oplevelser i skoven med ulykkelig kærlighed og i dårligt selskab.
Fortalte om Mickey, at jeg havde adopteret ham fra dyreinternatet dengang hvor jeg stadig var misbruger.
Selv om emnet var natur og kæledyr er der jo så mange grene.
Det var ganske hårdt, men jeg følte mig vældig glad da jeg cyklede hjem igen.

Men min glæde blev hurtigt forvandlet til noget mismod og triste tanker herhjemme.

Fik en stor glædelig nyhed her til aften og når jeg blir glad, så blir jeg nærmest lykkelig og så er det at “Nogen kan blive pinlig over mig, så min glæde blev pillet ned fordi den fylder for meget eller frygten for at den kommer til det.
Nu er den helt slukket og blev erstattet af den helt store tudetur og igen følelsen af at ikke at være god nok.
Stod under bruseren og bad Gud om at give mig fred.
Skrev til Søster, som ringede mig op, hun sagde at det helt sikkert slet ikke forholder sig som jeg føler men at Det er min Borderline.
Men det gør ingen forskel på mine følelser.
Min søster er den som aldrig slipper min hånd, lige meget hvor meget jeg stritter imod.
Jeg ser nok anderledes på det hele i morgen.

Har haft hovedpine hele dagen, blevet lidt småforkølet, men er måske nok også lidt mere oppe på dupperne, nu at selve statsministeren fortæller at vi allesammen vil få virus på et tidspunkt.