Fra mit hjerte.

Var hos Sander på Lænken i dag, vi fik mange emner på bordet.
Børn, børnebørn, naboer, mine tanker, følelser, drikketrang og naturligvis Mickey.
Det er nemt at give kærlighed og omsorg, men svært at ta’ imod.

Efter at vi havde talt om det som gør mest ondt, spurgte Sander mig om jeg havde haft lyst til at drikke og det havde jeg den dag jeg cyklede hjem efter at havde fået beskeden af dyrlægen.
Har ikke lyst til at gøre sån’ men ved jo ikke hvordan min reaktion vil være når Mickey ikke er her mere.

Jeg skriver fra mit hjerte.

Samværet med mine børn og børnebørn er så dejligt som aldrig før.
Men de sorte tanker er der alligevel.
Vi talte om, at det måske er min fortid som får mig til at, tro at jeg ikke fortjener at føle sejr, gør mig mistroisk , ” For tror ikke at glæde er noget som kommer for at blive, at noget skummelt venter derude.
Det er slet ikke noget som fylder hele tiden, uvisheden kommer forbi uanmeldt.

Mit ønske om at Mickey skal smerte behandles, er blevet godkendt at dyrlægen Christian.
Præparartet : Pregabalin er både et middel mod Angst, Epilepsi, Fibrumyalgi og Neuropatisk smerte, har jeg læst mig frem til.
Der kan være bivirkninger og Mickey vil blive sløv.
Hvis først vi starter på behandlingen, skal den fortsætte.
Christian var meget forstående overfor mit valg, hvilket han bestemt ikke var tidligere.

En speciel læge på netop det område, fra Buddinge dyreklinik ringer mig op i morgen. Dem kontaktede jeg da Min dyrlæge her fra Herlev var så længe om at ringe tilbage. Jeg ville forhøre mig om deres holdninger til smertebehandling.

I dag har Mickey virket glad det meste af tiden.
Jeg er så meget i tvivl om hvad jeg skal fordi at han svinger sån’.

Han sover dejligt nu, drømmer.
Men det er kun i kraft af den beroligende medicin.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.