Jeg ved at min yngste datter, som på det tidspunkt var 13 år, havde ventet mig fra arbejde

Jeg husker intet om hvordan jeg kom hjem eller hvornår.

Dagen efter stod politiet foran min dør, jeg troede at de kom for at hente mig

Men de ville have udleveret mit kørekort. De sagde at det havde været en fejl at det ikke var taget det fra mig.

Jeg tror at jeg der spurgte dem hvad der ville ske mig

Der ville blive en rets sag på et tidspunkt, men der kunne godt gå lang tid.

Kommunen kontaktede mig kort efter.

De tilbød min hjemme boende datter at komme på en børnepension, men hun fik lov at være hos en veninde et stykke tid, for hun ville kun bo hjemme hos mig.

Hun ville aldrig forlade mig.

Jeg tror ikke at hun turde.

Jeg vidste godt at jeg aldrig ville blive en “Ordentlig mor, aldrig at give mine børn den tryghed som de havde brug for, derfor var jeg så opslugt af mine sorte tanker om at komme væk

Jeg ødelagde deres liv.

Jeg ringed til politiet for at spørge om hvad min dom kunne blive, der blev sagt at jeg skulle forvente en fængsels straf.

Det ville jeg aldrig overleve.

Jeg forsøgte at leve, men hverdagen klarede jeg kun ved at drikke mig igennem og selv når jeg gemte mine flasker, hældte det i kaffekopper, prøvede at virke ædru, så blev jeg altid gennemskuet.

Jeg startede altid mine ture når jeg var alene.

En dag tændte jeg for gaskomfuret, tømte et pilleglas og drak en masse, lagde mig på gulvet og lukkede øjnene .

Men jeg vågnede op igen

Nogle dage var jeg ædru, men de blev færre.

En aften gik jeg ned på vejen og løb ud foran bilerne, tror faktisk jeg havde gjort det mange gange .

Ofte blev jeg indlagt på Psykriatisk afd, men jeg stak af igen når jeg var blevet ædru.

Jeg husker at jeg en af gangene ingen penge havde på mig, så jeg gik rundt og spurgte fremmede mennesker om de ville hjælpe mig med penge til en bus billet, for derefter at gå ind og købe noget jeg kunne dulme mine tømmermænd med, før jeg kunne ta hjem.

En mand kom forbi, han var stamgæst på det værtshus der lå i nærheden, jeg spurgte ham om han kunne undvære lidt penge, han kunne sagtens se at jeg havde det dårligt

han insisterede på at jeg skulle gå med ham ind og få en øl.

Jeg ved ikke hvem han var, men han gav mig 500 kr.

Jeg tog en taxa hjem.

Dec 2010 havde jeg været indlagt på Psyk Ballerup i nogle dage og mente at jeg var klar til at komme hjem til min lille pige

Min søn og min ældste datter havde taget afstand fra mig, og ville intet have med mig at gøre.

Det var snart jul.

Jeg husker lige så tydeligt at min lille datter stod ved bus holde pladsen på modsatte side, da  vi fik øje på hinanden smilede hun nærmest lykkelig og råbte “Hej mor !!

Jeg startede på lænken og her fik jeg meget værdifulde samtaler med en  dygtig Psykoteapuet

Jeg blev indkaldt til at møde i retten den 16 – 6 – 2011

Fortsættes…