En virkelig dejlig dag.

Var udgået for to af min hverdags vigtigste doser af mælk og sovemedicinen Imozop, så jeg var nød til at cykle ned til byen.         Paul synes at det var vigtigere at jeg blev hjemme og fik skrevet, end at kikke op til ham på Hospitalet.

Det lyder nok ikke pænt, men jeg blev meget glad og lettet over  at “måtte blive hjemme” på en tilladt måde.

Dagen har været min.