Vi havde en stille hyggelig nytårs aften. Jeg havde sørget for at der intet manglede. Polle kom trillende for at ønske os godt nytår, det var jeg meget taknemmelig for. men han ønskede ikke at blive og spise. Ditte kørte til Ballerup og hentede Sushi til os. Desværre kom jeg til at spise for meget Wasabi så fik meget ondt i min mave. Vi havde bestilt alt for meget mad, men der var også for næsten 600 kr. Chiara blev tidligt træt og i meget dårligt humør, så hun og Ditte kørte hjem igen ved 19 tiden. I løbet af aftenen fik jeg skrevet og ringet til mine kære. Min lillebror Christian og jeg fik en lang snak, det var rart. Maya kom godt igennem dagen, hendes løbeture i kælderen gav lidt pote. Vi gik tidligt i seng og lå vågne til klokken havde slået 00.00.
I dag har jeg virkelig måtte ta’ mig sammen til at få gjort noget som helst, men det lykkedes trods alt at få pakket alle mine julesager ned i kasser og bragt det hele i kælderen. Flot Helle !. Maya vil stadig ikke på gaden, det noget møj at hun ikke får motion og lidt socialt sammen med andre hunde, tænker at jeg må være kedeligt selskab.
I morgen skal jeg heldigvis på Psykiatrisk hospital igen, det er jeg virkelig glad for. Har brug for en hånd.
I ønskes alle et super godt og velsignet nytår <3