Min lille Mickey sidder bekymrende og kikker på mig, som altid når han ser mig græde. For pokker det er ægte kærlighed.

” Hvorfor græder du mor “…………………..Jo jeg har samlet noget mere til min rygsæk…………Ingen af mine børn har reageret på mine 5 års ædruelighed. Ingen tilbyder mig hjælp når jeg råber om efter den. Igår fik jeg et meget nedværdigende svar fra en af mine meget nære. Helle står altid parat med en hjælpende hånd. For mig har det altid været svært at spørge, frygter at få et nej.

Fyldt med bitterhed og vrede. Nu klarer mig selv, ingen skal tilbyde hjælp nu. Det er forsent

Spurgte på en side her på facebook hvor man hjælper hinanden. fik svaret at da det ikke er mørkt endnu kunne jeg gå på biblioteket eller spørge en nabo eller familie.  Det er kludder i mit hoved, ville skam gerne lære hvis det var en mulighed.

I aftes glædede jeg mig til mine sovepiller, tog dem kl 22.

Gad ikke stå op i dag, drømte om en sød kærlig mand, som passede godt på mig.

Jeg vågnede ved at snakke i søvne. En af mine små brødre ringede mig op, han sagde meget sagte :”Løllø” …Ganske som de kaldte mig da de var små og ikke kunne udtale mit navn. Jeg vågnede da jeg bekymret  spurgte, ” Hallo” hvad er der galt ? hallo.

At være inkontinent må jeg leve med, synes bare at det er blevet meget slemt nu. Hvis det så bare havde været tis som jeg ikke kunne holde på. En lille prut kan give problemer.

Derfor ved jeg at mit liv altid vil være som single og derfor er min lille højt snorkende Mickey mit et og alt.

hHis noget går dårligt, føler jeg at hele verden er imod mig. Desværre. Derfor siger man at min psykiske tilstand enten er sort eller hvid. Heldigvis kommer de hvide dage også forbi.

Nu prøver jeg at undgå koge suppe på mine tanker hele dagen. Bager en kage og skriver lidt.