Når jeg bliver ked af det, bliver jeg ikke bare ked af det, jeg bliver dybt ulykkelig og når jeg bliver vred bliver jeg ikke bare vred jeg bliver ubeskrivelig rasende.                            Du har kendt mig hele dit liv og alligevel acceptere du mig ikke som jeg er.                      Jeg har ikke et brækket ben smurt ind  i gips,  som du kan skrive Idiot på, men jeg lever med en sygdom og et sind som du kan fortsætte med at håne og gøre grin med    Din forståelse og accept for den jeg er, vil jeg aldrig kunne opnå.                                      “Du gider ikke at jeg laver problemer ud af ingenting. Det er bare umuligt at leve op til dine forventninger hvor meget jeg end gerne ville.                                                              Jeg bliver aldrig normal som dig.                                                                                         Din mor.