Min dag har også været lidt humoristisk, ved ikke just hvordan det kom til mig.
… lavede fis og ballade med Brille damerne nede i gågaden.
Der måtte kun være 3 kunder i butikken, så blev bedt om at vente udenfor, På vej ud sagde jeg højt – ” JA jeg er vandt til at blive dårligt behandlet. ” Den gik lige i skabet.
Da det så endelig blev min tur, strakte jeg armene ud med mine briller i hånden og sagde at det var umuligt at nå disken, nu afstanden skulle være så stor 🙂 .
Flere kunder stod i kø og ventede utålmodigt….Meeeen med meget langsomme skridt gik jeg imod døren.
Skal da lige love jer for at det var en fest i de ca 10 min det tog ekspedienten at rette på de briller som jeg flere gange har sat mig på, her i sengen.
Den butik gør altid noget godt ved mig.
Mickey skal leve sin sidste tid sammen med mig, jeg vil snakke med dyrlægen om hans tilstand igen imorgen.
Har vendt den sammen med min søster og det er sådan det blir’.
Mickey kommer ikke til at lide på noget tidspunkt og kommer herfra på en værdig måde, men stadig så er vi slet ikke der, Mickey og jeg.
Min Omsorg og kærlighed til det sidste.