En dejlig rolig dag med tid til at tænke over livet, hvilket har gjort mig lidt vemodig. Så mig omkring efter Paul da jeg var nede i Føtex, har virkelig brug for ham. Savner dig at snakke med. Da vi tømte hans lejlighed, beholdt jeg skjorten som betød mest for ham, har vasket den i dag og vil hænge den ind i skabet til mit eget tøj. I morgen er det 4 måneder siden at jeg mistede ham.
Ditte skal på Rigshospitalet på Fredag, det er hendes højre hånd som lægerne skal se hvad de kan gøre ved. I midten af håndfladen er der en bule hvor hendes puls slår så hårdt at det både kan mærkes og ses. Efter følgene har hun også fået en del meget tykke tydelige blodårer som nærmest ligner regnorme, de ligger vandret klumpet sammen på hendes håndled. Det er faktisk fra en ulykke hvor Ditte fik et glasskår i hånden helt tilbage fra dengang hun var teenager så det er længe siden. Vi ved ikke hvad der skal gøres endnu, men Chiara kommer hjem til mig i morgen aften, da Ditte skal møde på Rigshospitalet allerede 7.30. Fredag morgen. Jeg er nok mere bekymret end min datter er.
Kan i nu have en forhåbentlig fortsat dejlig aften, kærlige hilsner Helle