I dag har jeg taget mig kærligt af min egen lille hule, det var meget forsømt men snart ser her virkelig fint og rent ud.

Dagen i morgen blir’ hård, jeg skal til bisættelse , da en ganske skøn kvinde alt for tidligt, efter lang tids sygdom er gået bort.
Jeg legede sammen med Lykke Christensen dengang jeg var ca. 9- 10 år, vi var naboer da vi boede i lundegården, Tyrens kat i Ballerup.
Jeg husker Lykke som en lille pige som tog sig meget af sine mindre søskende og altid var hun en hyggelig pige at være sammen med.
Dengang  sov man meget hos hinanden  og jeg kan huske at vi  lod som om vi tegnede hinanden på ryggen og skulle gætte hvad det forestillede.
Vi var meget ude og lege dengang, blev som oftes irriteret når vi blev kaldt ind.
Lykke måtte aldrig være længe ude.
De var mange børn og reglerne var stramme i forhold til  hvordan jeg blev opdraget.
Ikke at jeg og mine søskende havde en god opvækst, men  der inde ved siden af måtte de ikke så meget.
Vores forældre snakkede meget sammen.
Lykkes mor var lille og hun kom ofte ind til os, bankede på døren og imens hun åbnede den råbte hun “ Er der nogen hjemme” og så gik hun ind.
Altid med en cigaret.
Søster og jeg skal  mødes og følges til kirken.    

Jeg glæder mig til at hilse og kramme de af familien som er tilbage, mange er desværre gået bort.

Lykke efterlader sin datter Mia som jeg har haft  den dejlige fornøjelse 

at  holde kontakt med i løbet af de seneste år og svigersøn og børnebørn.

Efter bisættelsen  er der kaffe og derefter henter jeg Chiara i vuggestuen men mere om det kan jeg først afsløre senere.

Godnat og sov dejligt.