Livet er da en gave ❤️❤️❤️🙏🏻

Mormors lille pige sov næppe så godt i nat for hun var urolig og græd men kun hvad der svarer til et minut af gangen, dog føltes det som var det hele natten igennem.
Nøj hvor jeg var træt da Chiara sad klokken 07.15 og kaldte på mig med et stort smil.
Ja så var det ud af fjerne.
Og jo der var fart på lige fra det øjeblik. 

 

 

 

 

 

 

Vi kedede os ikke og sultede skam heller ikke.
Cornflakes, vindruer, rugbrød, frikadelle, chokolade, små vingummi, mælk og vand til Chiara , mormor fik sin kaffe og en lun pandekage fra igår .
Vi legede med modellervoks, dukkehus og Chiara optrådte med gymnastik og dans  alt imens hun lyttede til far Mario som sang på YouTube.
I kan se lidt af hende til højre på billedet.

Vi havde det herligt men hold op hvor var jeg en træt mormor.
Ditte havde fri klokken 12 og da hun havde været forbi for at hente Chiara kunne jeg først gå med Maya.
Ditte havde glemt hue og vanter,  så mormor ville ikke lade Chiara komme ud i kulden uden.
Så det jo godt vi har en have, selv om Maya helst ikke vil tisse der ude.

Det er kun lige lykkedes mig at støvsuge sofaen og rydde lidt op, ellers har jeg bare forsøgt at sove og nydt Mayas nærvær i mørket med fjernsynet kørende i baggrunden.

I går fik jeg endelig svar på celleprøven men desværre ikke et endeligt, sidste prøve blev jo taget for over et år siden.
Spændende hvad de så finder på.


Godnat og sov dejligt ❤️❤️❤️🌷

 

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.