Jovist har det været en dejlig dag. Mest afslapning kun afbrudt af min vasketid som jeg delte med min skønne nabo Lena. Jeg har ikke haft nogen særlig appetit og det bobler lidt i mit bryst. Nu da jeg ved at min søn er blevet syg tænker jeg at det nok også rammer mig, men det har jeg bestemt ikke tid til, for i morgen kommer Ditte og Chiara, Onsdag er min fridag, Torsdag tar søster og jeg på hospitalet og besøger lillebror. Mangler en Helena dag som plejer at være bedst om Søndagen men nu må jeg se hvad hun siger til den ide. Lørdag er veninde dag, Maiken og jeg skal skal nyde hinandens selskab, spise noget sundt aftensmad og pludre. Jeg har skam også snakket lidt med mine dejlige piger Susanne og Birgit.
Det er mig umuligt at fortælle at fortælle jer nærmere om sygdomme som har ramt flere af mine nærmeste. Jeg selv føler mig stærk, hvis bare jeg husker at få mine behov for alene tid og egenomsorg dækket så er jeg positiv indstillet på at give lidt af Helle væk.
Men nu må i nyde resten af jeres aften og gå en dejlig nat i møde.
Kærligste hilsner Helle