Min søn Jimmy hjalp os ind i toget fra Esbjerg mod København, fastgjorde Mayas klapvogn på min pladsbilet til barnevogne før vi tog afsked.
Jeg satte mig på min ” købte pladsbillet, men byttede med en anden for at Maya kunne ligge ved siden af mig i hendes hunde seng.
Togføren kom for at se bilet og fortalte at Maya ikke måtte sidde i sædet hvilket jeg godt vidste.
– ” Men lad gå for denne gang, nu der ikke er så mange pasagere med sagde han venligt.

Pludselig blev kupeen fyldt med mennesker, så jeg rykkede ud for at sætte Maya i hendes klapvogn.
Der kom en anden kvinde med hendes barnevogn, og også selvsamme togfører kom ud og sagde at jeg faktisk ikke måtte have en klapvogn stående med en hund i, at det kun måtte være til børn.
At jeg kunne købe en barnebillet til Maya men hun skulle stadig stå på gulvet i en taske.
– ” Men hvad så med klapvognen når jeg skal rejse spurgte jeg opgivende.

-” Klapvognen skal slås sammen og lægges op som bagage, hvis den fylder for meget må den ikke medbringes sagde den “Venlige togfører .
Men jeg måtte altså gerne have bagage med på sædet ved siden af hvis jeg havde det, men ikke en hund og stadig betale for en børnebillet til Maya
Der var stole bag ved barnevogns pladserne, men dem kunne jeg ikke komme ind til, så spurgte ham om jeg så skulle stå op de tre timer som rejsen varede og det svarede han ja til.
Jeg var rasende, så meget at jeg simpelthen ikke kunne lade være med at tude.
En halv time senere kom han tilbage og sagde at nu var der plads til os igen.

Å nej han skulle ikke først sige ja til at Maya og jeg sad sammen, bagefter behandle mig sån og igen give mig lov til at sidde.
Så jeg rykkede lidt på damens barnevogn så jeg kunne få plads til min røv bag Maya.
Klart at jeg heller ikke kunne sætte mig ind på min plads og lade Maya være i hendes klapvogn alene på gangen.
Jeg undlod øjenkontakt med ham resten af vejen men fandt roen en times tid efter.
Havde forinden også ringet tudende til min søn, men hvad skulle han også kunne gøre derfra, tror bare at jeg følte mig meget alene.

Var meget bekymret over om nogen ville hjælpe mig ned med Maya i klapvognen når vi skulle af toget, men jeg var heldig og takkede mange gange.
På Hovedbanegården, vidste jeg jo godt hvilket tog jeg skulle stige på og hvilken Togperron jeg skulle over på” TROEDE JEG”, men grundet sporarbejde, renovering, modernisering af Hovedbanegården blev jeg totalt blæst omkuld.
Fuldstændig ude af den og hver gang jeg spurgte nogen om vej til mit tog blev jeg sendt forkert fordi de åbenbart heller ikke anede at der var kludder i sporene.
Maya i klapvognen, rygsæk på og hendes seng i en stor sæk løb jeg rundt i ring.

Hun havde det varmt, men var dygtig til at opholde sig i klapvognen, det var næsten som om at hun forstod hvor vigtigt vores samarbejde om situationen var.
Jeg hældte foder ned i klapvognen og gav hende vand i medbragt rejsefoderskål, også jeg var tørstig og sulten, men spiser ikke tørfoder.
Havde en lille kande kaffe med mælk som holdt hele vejen hjem.
Det har været lidt svært at få skrevet om oplevelsen, men nu har i fået den og jeg er glad for at få det ud og dele det med jer.
Jeg har kontakt med DSB som jeg sender en klage til for synes bestemt ikke at det der var i orden