Memse Test

Jeg havde en tid hos min fysioterapeut i dag, det er så smart at hun også findes iblandt lægerne.
Nu var hun bare ikke interesseret i min ryg som var aftalen.
Efter at have læst journalen fra Herlev hospital og snakket lidt med mig om episoden i bussen sidste uge og min manglende evne til at orientere mig o.s.v gik hun ind for at konferere med en af lægerne.
Ryggen var ikke det vigtigste lige nu sagde hun og nævnte senfølger af alkoholmisbrug, mine borderline og resten af hvad der fylder hos mig.
På Tirsdag skal jeg til en af lægerne og få lavet en “Memse test.
En dobbelt tid sagde hun.
“Memse test kan både omfatte kognitiv svigt, men også patienter med mental svigt eller demenssygdom.
Jeg var lige inde og google.
“Nu skulle jeg grundigt undersøges, sagde hun meget bestemt og omsorgsfuldt.

Er naturligvis bekymret og det lagde jeg ikke skjul på.
Troede jo at det var ryggen eller et ildebefindende jeg havde haft.
Kikkede lige indenfor på Ældresagens Demenstest.
Ud af 10 spørgsmål svarede jeg ja til dem alle.
Ikke godt.

Ringede til min svigerdatter som har arbejdet meget med Demens patienter og hun er sikker på at jeg ikke er dement.
Tror bare at det er alderdom, men ønsker ikke at ende der hvor jeg ikke kan kende mine børn.

Nå men væk med det, jeg har så meget at glædes over nu familien endelig er samlet igen og min søn kommer og henter mig sidst i denne måned, så skal lille mor til Jylland på ubestemt tid.
Det ser jeg meget frem til.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.