Så kold en dag at vågne op til, men alligevel har den stadig været skøn. Indeni mig føles det som om at jeg har fået en stor dosis glæde og smuk harmoni. “Men det er sandt at det føles sådan.
Jeg sov først klokken 03.30 i morges havde gang i en masse i nat og så er det svært at slippe projekterne for at gå til køjs. Ditte afleverede Chiara hos mig sent i eftermiddags, så vi havde ikke så mange timer sammen før det blev godnat tid, men vi nåede at spise og en tur ned i Candy World, ikke for at købe slik men fordi at jeg skulle hente en pakke med Fiber pulver som jeg får løbende hver anden måned fra Zinzino. Nøjjj for pokker det var koldt, vi havde også Maya med i klapvognen. Chiara skal heller ikke spise slik for hun har også haft dårlig mave og da jeg her til aften tog hendes temperatur havde hun feber så jeg gav hende en stikpille panodil.
Vil så nødig opleve Chiara gå i feberkrampe, hun har haft det flere gange da hun var mindre og været indlagt og Ditte fik det også i to års alderen.
Jeg er en træt mormor, så vil lige rydde lidt op og så gå til ro inde hos mine to små piger. Chiara sov straks efter at vi havde ringet til Ditte mor for at sige godnat, så nåede kun lige at holde lidt i hånden, ganske kort før hun snorkede.
Godnat og sov dejligt <3
