Der var meget liv hos os i nat, Maya var meget urolig og ville i haven ret så ofte at det føltes som om der kun gik en time imellem hendes små ture.
Tænker at hun må have haft ondt i maven.

Helena ringede før uret for at spørge om William måtte komme ned til mig for så kunne hun også lige nå at sætte os af ved Hospitalet, det måtte han selvfølgelig gerne.
Helena starter i dag på sin anden praktikplads som er på Sankthans hospital , mor er stolt.

Det blev på en måde nok lettere for mig at William var med, eller måske at jeg gemte følelserne lidt af vejen for at Skåne ham.

William og jeg handlede ind i den nærmeste Rema og tog bussen hjem.
Nøj hvor var jeg træt, men min kære William  havde meget lyst til Pizza så det bestilte vi hjemmefra.
Min dejlige omsorgsfulde dreng spurgte meget ind til hvordan jeg havde det.
Så varm og kærlig, bare 11 år.

Klokken lidt over 12 blev der ringet fra hospitalet at Maya var klar til at blive hentet.

Jeg havde nok ikke lige forventet at det var så stort et område lægen Stig havde åbnet hende men blev fortalt at han ville sikre sig at få det hele med ud hvis det skulle vise sig at være ondartede cyster.
Jeg fik smertestillende medicin med hjem og en vejledning om hvordan hun skal passes og plejes.

2 – 3 uger er lang tid jeg skal vente på svar.

Vi er alene, ligger i vores store bløde sofa og nyder hinandens nærvær.

God weekend mine fantastiske kære læsere ❤️❤️❤️🙏🏻

De små skønne øjne fortæller mig alt 💔🙏🏻