Det er virkelig svært at finde ord.
Mange tænker hvorfor jeg har brug for at vise mig frem.
Jeg gemte mig selv væk i Ca.35 år.
Mine børn var flove og det forstår jeg.
Det eneste som gav mig ro og fik tankerne væk fra alt det jeg ønskede for mig selv og mine børn, var min trofaste ven alkohol 🍷.
Men vi var ikke altid bedste venner.
Jeg blev hurtigt hamrende fuld og var totalt skør.
Gik ikke så meget ud, for jeg faldt som regel i søvn eller kom op at slås der hvor jeg var.
Når jeg var tilpas beruset havde jeg ikke noget filter
Det vil sige at jeg dengang faktisk ikke vidste at det var min borderline og ikke mit druk der fik mig til at
være ret så grænseoverskridende og flabet.
Brysteholderen blev smidt et par gange, jamen jeg var totalt blank.
Aldrig var det sjovt at vågne op dagen derpå
og slet ikke på gulvet på en madras i en detention.
Her rev jeg en kvindelig betjent i håret i forsøg på at komme ud derfra.
Forstod ikke hvorfor det var nødvendigt at spærre mig inde.
En politimand gav mig tåregas indtil jeg slap hendes hår.
De var 3 betjente om at få mig ind.
Jeg var så ulykkelig, fuld og bange.
Næste morgen fik jeg lov til at ta hjem.
