Endelig en dag som bare har været vores, det var tiltrængt. Jeg fordyber mig i projekt Sofies konfirmation som allerede er på Fredag. Glæder mig så vanvittig meget til at opleve hendes store dag. Ikke at jeg tror at Paul er frisk til at deltage ved festen, men Helena og Nikolaj henter ham hvis han kan klare det. Paul har 60 års fødselsdag den 5 – 6 og Søster foreslog i dag at vi kunne holde den for ham meget snart. Det synes jeg er en virkelig god ide, hvis Paul vil. Vi tager en dag ad gangen. Da jeg i eftermiddags ringede til Hospice for at høre hvordan det gik med Paul, var det bestemt ikke nogen god tilbagemelding jeg fik. Paul var meget afkræftet, havde været vågen det meste af natten, sad meget og hang og havde ingen appetit.
Jeg ringede også til ham selv, han tabte telefonen så jeg kunne se ham fra gulvet. Paul havde det virkelig elendigt, så jeg afbrød hurtigt forbindelsen.
Kærligst Helle