Jeg har kæmpet utallige gange for kærligheden, kan slet ikke forstå hvordan det er lykkedes mig denne gang, at holde det skjult for mine nærmeste, eller gjorde jeg nu også det. Men jeg ønskede deres accept for at jeg igen valgte manden, som to gange i vores tid sammen fik mig så langt ned at jeg nærmest nåede bunden og bare ventede på at jorden blev kastet over mig. Det var blevet hverdag at have angsten for at blive kasseret. Som oftes kunne der gå ganske få dage før et brud og gik der mere følte jeg mig sikker på at vi denne gang var blevet et stabilt par hvor jeg kunne følte mig tryg. ” Vi skal passe på Helle pigen, var ord han brugte flittigt og jeg blev smurt ind i kærlige ord som varmede så dejligt, hver eneste gang han havde knust mit hjerte. Jeg var hans Dronning sagde han, at jeg kun fortjente det bedste. Solede mig i en rus af kærlighed og smukke ord, selv om jeg godt vidste at det kun handlede om tid før jeg blev skrottet igen. Der var altid en grund til at han gjorde det forbi. Enten fordi han ikke ønskede at såre mig mere, at han ikke kunne håndtere min borderline, at jeg havde mandelige venner, at min familie var vrede på ham for den måde jeg blev behandlet, at jeg er blogger, statist og denne gang fordi han ikke kunne klare at jeg er model, hvilket han ellers havde sagt ja til. De dage hvor vi var sammen var det forbudt at jeg skrev blog, for det var vores kvalitets tid. Vi havde smukke oplevelser sammen, for eksempel når han inviterede mig ud og spise de skønneste steder. Planer for fremtiden var vi enige om, havde rigtig meget tilfælles, vores drømme om livet sammen . Onsdag var det slut igen og som sagt var det på grund af at jeg er model. Jeg ønskede ikke at miste ham, så lovede at stoppe som model. Men han var fast besluttet og meget mere end nogensinde.
I går var jeg hos lægen, egentlig for at snakke om min rysten og at jeg ønskede en udredning, men hurtigt blev samtalen drejet over på det ustabile forhold hvilket resulterede i at tårerne væltede ned af mine kinder og jeg var totalt opgivende. Lægen som er ny i huset hedder Sarah, og hun var virkelig empatisk omsorgsfuld og forstående. Sarah fortalte at hun havde læst meget af min historie og spurgte indtil om hun havde nogen grund til bekymring for mig når jeg forlod hende. Sarah så mig som en meget stærk kvinde og opfordrer mig til at bruge kirken som jeg gjorde i starten da jeg blev ædru. Natten klarede jeg med lidt ekstra medicin men da jeg vågnede og det gik op for mig at forholdet atter er slut , blev jeg voldsomt slået i gulve og det er her jeg befinder mig nu. Klokken nærmer sig 19.30 kaffe er det eneste som jeg kan få i mig.
