Der var åbent bestyrelses møde her til aften som blev afholdt i Skovlunde. Det store emne var ret så voldsomt synes jeg. “Skal vi fortsætte med at gå natteravne i Ballerup / Skovlunde når vi er så få. Jeg elsker det og vil kæmpe for at vi kan fortsætte. Turene giver mig så meget godt, ikke kun frisk luft og motion, men samværet imellem os der går turene og mødet med de unge i byens gader. Det er så spændende og givende at være i deres nærhed og det ikke spor svært at få en samtale i gang, eller at give et kram hvis det kan gøre godt. Jeg forstår simpelthen ikke hvorfor vi er så få til at gøre en forskel, til at yde omsorg for vores unge som kan have det svært, eller som har brug for noget tryghed. Jeg har så meget kærlighed og omsorg at give af og som natteravn bliver det godt modtaget derude. Det er desværre bare så skrækkeligt svært at få andre til at tage en tur, bare en prøve tur så de kan se hvor givende det er og hvor stor en forskel vi gør bare ved at gå en tur sammen og møde de unge der hvor de er.
Ønsker jer alle en dejlig nat <3
Kærligst Helle