Ønsker bare at sove

Godaften

Og der gik endnu en dag.
Nåede ikke at sove mine timer,  havde sat uret for at få ringet til øjenlæge Lisbeth så jeg kan få den henvisning til Glostrup hospital  hvor min Efterstær skal fixes med stråler.
Sov videre men vågnede ved at min veninde Susan som er en af administratorerne fra model gruppen ringede.
Vi havde en aftale om at drikke kaffe nede i Espresso House sammen med hendes ven Henning.
Å jeg var såååå træt.
En stor kop café latte  var ikke nok til at  vække mig men udadtil virkede jeg sikkert ganske frisk.
Det var hyggeligt, jeg har ikke set Susan meget længe så der var noget at snakke om.
Vi handlede ind i Føtex  og  derfra skiltes vi ad.

Dagen har været svær at komme igennem,  jeg er totalt gået i stå med at få udrettet noget af det som  altid har været super vigtigt for mig, nemlig min rengøring her hjemme.
Susanne skrev om vi skulle drikke kaffe, jeg skrev tilbage hvordan jeg havde det, ugidelig og træt men alligevel gik Maya og jeg forbi et øjeblik bare lige for at  sige hej og sidde 5 min.
Og  så skulle jeg hjem og støvsuge sagde jeg fast besluttet, men hvad gjorde jeg ?  Gik hjem og lagde mig på sofaen og lukkede øjnene.

Sover ikke uden medicin men lå alligevel og blundede et par timer, stod kun op for at give min Maya mad.
Jeg har spist mad i dag, kogte kartofler med smør, det var rart  med noget varmt.

Mit barnebarn Celina og jeg har talt i telefon  i dag , det  er langt tid siden at jeg har hørt fra hende, så det var dejligt, også at kunne se hende på messinger .

Lige nu vises X faktor på TV, jeg har fået lavet lidt  i køkkenet men glæder mig mest til at lukke øjnene.

Dejligt at jeg har min Maya at putte mig ind til

God Fredag aften kære læsere ❤️❤️❤️

 

 

 

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.