Om lidt blir’ her stille, om lidt er det forbi 💔💔💔

Vi var hos dyrlægen kl 13,  på vejen derover tænkte jeg at hun da havde det bedre i dag.
Følte mig sikker på at dyrlægen ville sige at vi ikke var der endnu.
Satte klapvognen  ved sekretæren, vejede Maya, 12 kg
alt alt for meget så det fik jeg nok at høre for, men så ville jeg vise hende de bitte små  tørre okselunger som hun får af godbidder.
Men faktisk havde jeg  også haft tænkt at Maya bare skulle spise hvad hun ville så længe hun er her.
Vi blev vist ind på et undersøgelses rum for at vente på dyrlægen.
Maya havde det egentlig okay med at komme der.

Dyrlægen så meget alvorlig ud da hun trådte ind ad døren, men det var jo også en alvorlig snak vi skulle ha’.
Hun iagttog hver  en bevægelse Maya tog  og jeg følte at hun var sympatisk  og sagde kloge ord.
Meget hurtigt faldt snakken over på et værdigt liv for Maya, at de havde gjort hvad de kunne, forsøgt med flere  slags medicin  og  stadig er hun meget forpint af smerter.
Maya skulle herfra på en god måde og ikke vente til  det blev uværdigt at leve.
Vi  snakkede længe alt imens jeg stortuede.
På Fredag kl 11.45 bliver min elskede lagt til at sove.

Jeg ville ønske at hun kunne være herhjemme når det sker, men det koster omkring 4 – 5 000  Kr.

Søster tar’ med  og min nevø Andreas hjælper mig med at få hende begravet.
Maya kommer ikke til at ligge alene, hun skal  lægges til hvile ved siden af mine to elskede hunde børn Tiny og Mickey.

Ditte og Chiara kom her da Ditte havde fået fri fra job, vi  spiste flæskestegs sandwich.
Chiara skulle sige farvel til sin bedste ven, Ditte har forklaret Chiara hvad der kommer til at ske  og vi talte meget om det.
Hun tog det pænt, men der vil naturligvis komme reaktioner.
De to er vokset op sammen.
Maya har fået flæskesteg og nu vil jeg hente min dyne, så skal vi bare ligge her på sofaen sammen 💔💔💔

Jeg  befinder mig i en bobbel, så mange tanker, så mange følelser og alligevel føles det bare surrealistiske.

 

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.